Tag din far, mor, bedstefar, bedstemor, nabo og venner med ind i "Astrid Lindgrens verden".
Lene synger, spiller og fortæller historier fra Astrid Lindgrens eventyr. 6. klasse på Langholt Skole har lavet skulpturer og billeder, der fortæller historierne, og inspireret af dem finder Lene musik frem, som understøtter det hele. Koncerten er udviklet i et samarbejde mellem Britta, 6. klasse og Lene.
Om formiddagen er der koncert for skolen i en lidt kortere version.
Eftermiddagskoncerten varer en lille time, så I kan nå hjem til Fredags Tam tam og alt det andet, I skal nå. Koncerten er åben for alle, der har lyst til at opleve, og efter koncerten bliver kunstværkerne båret over i sognegården, hvor de vil være udstillet lige indtil 1. søndag i advent.
Det er ganske gratis at komme ind.
